Selleri-kikærtedeller

Her får I en hurtig opskrift på deller med selleri og kikærter. Jeg havde en rest ris, der skulle bruges, og det er jo perfekt til en omgang delleværk.

Du skal bruge

  • Ca 2 dl kogte ris
  • Ca 4 dl knoldselleri i tern
  • En håndfuld persille
  • 12 (halve) valnødder.. Ca, ik?
  • En dåse kikærter – drænet
  • Halvanden dl rasp
  • Et drys salvie
  • 1-2 tsk paprika
  • 1 tsk timian
  • Salt og peber
  • 1 tsk stødt spidskommen
  • Halv tsk stødt koriander
  • En spsk citronsaft
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Lidt olie

Sådan gør du

Snit løg og hvidløg fint og steg til gennemsigtigt.

Kog selleri mør i vand med lidt boullion.

Smid alle ingredienserne i foodprocessoren og kør med en lille sjat olie til du får en grov masse. Skal ikke være alt for smattet. Se billede

Steg i ganske lidt olivenolie til de bliver sprøde.

Velbe(spids)kommen 😘

Burgerfredag

I dag stod menuen på burger. Nogle gange er det sgu lidt af et dilemma, hvad man skal proppe i den. Det var slet ikke meningen at der skulle bruges avocado i dag fx, men så var de bare helt perfekte og bløde, så jeg kunne ikke modstå. Jeg havde to chipotles tilbage, som også skulle bruges, og stænglerne fra et bundt koriander.. #stopmadspild.

Så dagens lækre burger bestod altså af:

  • Hälsans Kök Burgerbøffer. Er næsten uhyggeligt så meget de smager af kød.
  • Ganske almindelige krydderboller. Varm dem ved siden af bøfferne, så de får lidt olie, smør.
  • En avocadocreme lavet med lidt spidskommen, hvidløg, lime og salt. Kørt i minihakkeren til helt glat.
  • En salsa (den jeg altid laver) med et par chipotles i.
  • En ‘ost’ lavet på solsikkefrø. Den findes her. Jeg puttede lidt salt i også, og tilføjede ekstra gærflager. Den lykkedes dog ikke helt for mig i konsistensen, men smagte fint sammen med resten af burgeren.
  • Ketchup
  • Rødløg
  • Cornichoner
  • Månebarnets mirakelmayo
  • Salat

Velbe(spids)kommen 😉