Vegansk mandelmarengs med hindbærskum

Aqua(f….ng)faba I love you! Hvis I ikke allerede har hørt/læst om det fantastiske kikærtevand, så skynd jer ind på plantepusherne.dk og læs den smukke beskrivelse.

Indrømmet, jeg troede sgu ikke helt på, at det stinkende kikærtevand kunne blive til noget smukt (altså.. smagsmæssigt ok smukt.. det visuelle indtryk kunne godt forbedres en del, men sådan noget marengs er altså ret skrøbeligt, skulle jeg hilse at sige!). Er I klar over, hvor meget hummus jeg har lavet i løbet af de sidste mange år?? Et eller andet sted er det nok meget godt, at jeg ikke kendte til mulighederne…

Anyways. Stinkevandet skulle have en chance, og jeg har længe sukket efter en røremaskine, så nu måtte det være! Jeg giiiider virkelig ikke stå med en håndmixer eller elpisker eller hvad Søren den hedder, og piske i en milliard år. Min nye røremaskine blev derfor indviet og døbt i en stinkende sjat vand. Jeg tilføjede lidt eddike, og tændte for dyret. 5 min efter var der en fin skum, og jeg tilføjede derfor sukker lidt ad gangen. Så vågnede min baby, og krævede sin sut AKA mig, og jeg forlod derfor det dyrebare vand i maskinens varetægt. Da jeg kom tilbage, var jeg ved at falde bagover, og jeg tror seriøst jeg hoppede lidt på stedet, mens jeg råbte “juhuuuu” eller “yaaay” (husker det ikke præcist.. ammehjerne, du ved). Smagte på det og tænkte: “guuuuuuuuf”, og skyndte mig at kyle noget i munden på min mand, som også blev noget forbløffet. Så op på pladen og ind i ovnen med store kyyyyys-kager (og så lige en hilsen til min dejlige mormor deroppe på skyen). Sååååå fedt, altså!

Så var det jeg kom i tanke om en kage min mor har lavet i mange år. Den består af marengsbund med mandler, et lag smør-æggecreme med vanilje og marengsbund igen. Og jeg eeeeelsker den marengsbund, så mon ikke man kunne lege lidt med den. Smørcremen må jeg lege med en anden gang.

Her kommer der en meget løs opskrift på mandelmarengs med hindbærskum. Don’t hate me. I kan se, om det virker for jer, og så lover jeg, at jeg prøver igen, og at jeg skriver nogle ca-mål ned, alright?

  • Aquafaba/kikærtevand
  • Eddike
  • Mandler
  • Sukker
  • Vaniljesukker
  • Alpro piskbar
  • Hindbær
  • Ønsket topping

Piskede kikærtevandet fra en dåse kikærter til marengsskum/guf med sukker og en lille sjat eddike. Startede med at lade maskinen køre ca 7 min med en sjat eddike i. Derefter puttede jeg almindeligt (og meget meget kriminelt) hvidt sukker i lidt ad gangen (det var ikke en gang økologisk – OMG! Jeg har allerede mistet 50 af de læsere jeg ikke har). Jeg aner ikke hvor meget sukker jeg brugte, men smagte ofte på skummen. Bare lad være med at putte totalt tilsuttede fingre ned i, iggå? Jeg tror faktisk også der kom lidt vaniljesukker i. I alt kørte maskinen i 15-20 minutter, vil jeg tro. Skummen skal blive meget meget fast, og samle sig inde i piskeriset. Tror faktisk det er meget svært, at komme til at piske for længe, så giv du den bare en ordentlig omgang.

Hakkede nogle mandler i minihakkeren og væltede ned i marengsen, og blandede det forsiiiigtigt sammen.

Op på bradepanden med snasket

Det hele kom herefter op på en bradepande med bagepapir, og blev fordelt over hele pladen. Det klasker ret meget sammen under bagning på grund af mandlerne. Det gør intet for så bliver bunden nemlig lidt god og cheewie i det. Bagte den på 150 grader til jeg synes den var færdig… Sorry!!  Der er virkelig mange grunde til at jeg ikke har lavet en madblog før nu (og jeg tvivler stadig på, om det er en god idé)! Anyways. Det var ca en time tror jeg.. Og så kølede den af.

Tøede lidt hindbær op i en gryde, og kølede dem af. Brug endelig friske, hvis du har dem liggende. Piskede en omgang piskbar alpro med lidt flormelis og vanilje, og blandede det med det afkølede hindbær. Piskbar skal piskes længere tid end almindelig fløde. Især når det skal bruges mellem to bunde.

Prøvede at dele bunden midt over, så jeg havde en top og en bund. Det var svært for fumlefingeren her. Fordelte skummen – lagde anden del på og skum på igen. Pyntede med rittersport med marcipan (den er nemlig mælkefri -Yes! Total yndlingsritter) og kirsebær (havde ingen friske hindbær) og et flag fra Ecuador, da min datter på 4 år ville lege fødselsdag. Man kan jo gøre med toppingen som man lyster (fx dannebrog, stars and stripes osv), og man kan sikkert bruge hasselnødder i stedet for mandler, hvis det er.

Jeg blev suuuuperglad for resultatet, omend kagen blev noget rustik at se på. Men den smagte altså pissehamrende godt!

God førnøjelse!

 

Velkommen til Bønnegnaskeren

Hej allesammen!

Jeg hedder Anne, og jeg eeeeelsker bønner! Her hos Bønnegnaskeren har jeg tænkt mig at dele lette og plantebaserede retter. Der bliver ikke tale om gastronomi på højt plan. Ganske enkelt ønsker jeg, at det skal være nemt og tilgængeligt at lave hverdagsmad, uden for meget hurlumhej.

Jeg vil løbende smide opskrifter ind. Ofte vil opskrifter være på “ca-mål”, da det ikke er farligt at lege lidt selv. Opskrifterne er nemlig mest tænkt som inspiration.

Jeg håber I vil synes om det.

Kærlig hilsen Anne